Hold DM online 8. maj

Kære alle

Så er det ved at være tid til DM i skoleskak for hold, og nu er holdene oprettet.

Vi har lavet en B+C-gruppe og en A+Å-gruppe, fordi der i nogle af grupperne ikke var nok spillere til at lave en fornuftig turnering. Det gør at man muligvis kommer til at spille mod ældre spillere, men alt i alt burde det sørge for, at man får flere jævnbyrdige modstandere.

I hver gruppe er der en turnering 1 og en turnering 2, henholdsvis fra 10-11:30 og 12-13.

B+C del 1 (10-11:30)

B+C – DM i holdskoleskak del 1 Team Battle #34GrydMV • lichess.org

B+C del 2 (12-13)

B+C – DM i holdskoleskak del 2 Team Battle #dSaP7bUE • lichess.org

A+Å del 1 (10-11:30)

A+Å – DM i holdskoleskak del 1 Team Battle #Y6OaP5I9 • lichess.org

A+Å del 2 (12-13)

A+Å – DM i holdskoleskak del 2 Team Battle #smvM37qF • lichess.org

Eleverne skal tilmelde sig turneringen inden den starter. Når man trykker på den grønne tilmeldingsknap, bliver der spurgt hvilket hold man spiller for. Der vælger man bare sit hold, der burde kun være 1 mulighed.

Eventet kan følges på live:

DANSK SKOLESKAK – PLAYFUL LEARNING / SPILBASERET LÆRING

Hvor WFM Ellen Fredericia vil underholde hele dagen.

Vigtig information til spillere: Der spilles som lichess arena, hvor man møder spillere fra andre hold. Pointsystemet er at man tager de 4 bedste score på et hold og lægger dem sammen. Hvis ens parti slutter efter kl. 11:30 eller efter kl. 13:00 så tæller pointet ikke med. Så det kan man tænke lidt over.

Vi spiller uden berserk og winning streak, og det betyder bare at alle spil giver 2 point hvis man vinder og 1 point hvis man spiller remis. Hvis man tager remis i mindre end 10 træk får ingen af spillerne point, og hvis man har flere remiser i streg, så er det kun den første remis + remiser der tog mere end 30 træk der tæller med. Der er altså ingen fordel i at spille en bunke remiser til sidst i turneringen. Spil for at vinde!

(For folk der gerne vil læse reglerne officielt findes de her: Tournament FAQ • lichess.org)

5 thoughts on “Hold DM online 8. maj

  1. Hvordan fungerer Hold DM i år?
    Vi er en ny skole, der netop har startet skoleskak, men har dygtige spillere.
    Er der kvalifikation i regionerne som tidligere, eller er det anderledes pga corona?

  2. I indbydelsen står der: “Å-gruppen er for skoleskakhold med spillere fra samme klasse, der stadig går i
    skole/gymnasium”
    Hvordan skal det forstås? Skal de gå i den samme skoleklasse?

  3. Der er vist sneget sig en fejl ind et sted i indbydelsen – beklager. Det skulle stå rigtigt i “Info” her på siden:


    Å-rækken består af elever fra 0.-10. klasse fra forskellige skoler, der går til skoleskak samme sted.

    Så Å-rækken er for hold, hvor eleverne ikke går på samme skole, men går til skoleskak det samme sted.

Skriv et svar til morten-soerensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *