Tak for et dejligt Hold-DM 2025

DANMARKS BEDSTE HOLD ER FUNDET!

Lørdag d. 5. april dystede 185 spillere fordelt på cirka 44 hold om at blive Danmarks bedste skoleskakhold. Alle mødte friske op på Bakkeskolen i Kolding klar til at flytte brikker.

Dagen var fyldt med fin gæstebesøg til HoldDM 2025, hvor Jakob Ville kiggede forbi og holdt en åbningstale. Hvor der blev givet tips, tricks og råd af Jakob til de fremmødte spillere. Birgitte Kragh fik også kigget forbi, hvor hun fik holdt et kort afsluttende tale og var med til at dele præmier ud til de seje skakspillere.

Tusind tak til både Jakob og Birgitte for at kigge forbi!

Alle hold dystede intenst på brætterne, men det betyder ikke, at spillerne glemte at udvise fair play og god skakstil.

Maskotten Duffy kiggede også forbi til præmieoverrækkelsen og delte ud af highfives til de seje spillere. Det var også mulighed for at de mange glade spillere kunne få en selfie.

Tak til arrangører, frivillige og ikke mindst deltagere for et rigtig godt stævne.

Der blev kæmpet intenst på brætterne i 7 runder inden mestrene blev fundet.

Vi glæder os allerede til at se jer igen i 2026!

Se alle resultater og vinderne af brætpræmier på Holddm.dk